Gelex

Lov om ændring af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Administrationsgodtgørelse til virksomhederne og fastsættelse af bagatelgrænse)

OphævetVersion 1998-03-15fra 1998-03-15 til 2006-02-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1997/1088@1998-03-15/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov nr. 1203 af 27. december 1996 om Det Fælles Lønindeholdelsesregister foretages følgende ændringer: 1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

Stk. 2. »Stk. 3. Myndighederne kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af finansministeren.«

Stk. 3. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 2. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Den indeholdelsespligtige kan i forbindelse med hvert løntræk i henhold til en afgørelse om lønindeholdelse tilbageholde en administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens størrelse fastsættes af finansministeren.

Stk. 2. Tvister om tilbageholdelse efter stk. 1 kan indbringes for Hypotekbanken, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

3. I § 8 indsættes efter »finansministeren«: », jf. dog stk. 2«.

4. I § 8 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. I tiden fra den 1. januar 1998 til lovens ikrafttræden kan myndighederne kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af finansministeren. I samme tidsrum kan den indeholdelsespligtige i forbindelse med hvert løntræk tilbageholde en administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens størrelse fastsættes af finansministeren. § 4, stk. 3, og § 4 a finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2 har virkning for afgørelser om lønindeholdelse, som træffes efter 1. januar 1998.«

Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 29. december 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Mogens Lykketoft

Versioner

  1. 1998-03-15 · til 2006-02-20