Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. (Udvidelse af fædreorloven)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1997/1111@1998-03-15/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret ved § 5 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 13, stk. 1, affattes således:
»Der kan ydes dagpenge i indtil 26 uger efter fødslen.«
2. I § 13 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Efter udløbet af den 24. uge efter fødslen har faderen yderligere ret til dagpenge i 2 uger.«
3. I § 14, stk. 1, ændres »i de første 24 uger« til: »i indtil 26 uger«.
4. § 14, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller kan kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen, bortset fra i 2 uger inden for de første 24 uger. Efter udløbet af den 24. uge efter modtagelsen af barnet kan kun den mandlige adoptionssøgende modtage dagpenge i 2 uger.«
5. I § 15, stk. 2, ændres »24 uger« til: »26 uger«.
6. I § 16 a, stk. 4, ændres »24-ugers-perioden« til: »26-ugers-perioden«.
Stk. 1. § 2 I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 17. oktober 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 1, affattes således:
»En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 26 uger. Heraf kan indtil 10 uger udnyttes af faderen efter den 14. uge efter fødslen. Fraværsretten kan kun udnyttes af en af forældrene ad gangen. I yderligere indtil 2 uger efter den 24. uge efter fødslen kan fraværsretten alene udnyttes af faderen.«
2. I § 7, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
3. I § 10, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 2« til: »§ 7, stk. 3«.
4. § 10, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 3. pkt., skal senest 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 5. pkt., skal senest 14 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf.«
5. I § 10, stk. 5, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 5«.
6. I § 10, stk. 6, ændres »§ 7, stk. 4« til: »§ 7, stk. 5«, og »24 uger« ændres til: »26 uger«.
7. I § 10, stk. 7, ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 5«.
8. § 19, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
Stk. 1. § 3 Loven træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse i de tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted den 15. oktober 1997 eller senere.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 29. december 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Karen Jespersen