Gelex

Lov om ændring af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang(Ændring af reglerne, hvor en virksomheds aktiviteter standses som følge af en retsafgørelse)

OphævetVersion 1997-09-24fra 1997-09-24 til 2010-03-29
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1997/184@1997-09-24/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1 I lov nr. 414 af 1. juni 1994 om varsling m.v. i forbindelse

med afskedigelser af større omfang foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. §§ 8 og 11 finder ikke anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af konkurs eller likvidationsakkord efter konkurslovens regler.«

2. § 1, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Bestemmelserne i § 6, stk. 2, og i § 7 om pligt til at give Arbejdsmarkedsrådet meddelelse om påtænkte afskedigelser finder ikke anvendelse på afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af konkurs eller likvidationsakkord efter konkurslovens regler, medmindre Arbejdsmarkedsrådet anmoder om meddelelse.«

3. § 12, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 1998.

Stk. 2. For lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse, der er truffet før lovens ikrafttræden, finder lovens hidtil gældende bestemmelser anvendelse.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 12. marts 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Jytte Andersen

Versioner

  1. 1997-09-24 · til 2010-03-29