Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om råstoffer(Ændring af klageregler)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1997/19@1997-09-25/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, som ændret senest ved lov nr. 439 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer: 1. § 78 affattes således:
» § 78. Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 6, kan dog ikke påklages.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af amtsrådet efter regler udstedt efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. For klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43.
Stk. 4. Miljø- og energiministerens afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1 og 2, og § 75, stk. 2, 1. pkt., kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Tilsvarende kan afgørelser efter § 65, stk. 1, påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår dispensationer fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 14, stk. 1 og 2, bortset fra tilladelser til arkæologiske undersøgelser af fortidsminder og historiske skibsvrag. Andre afgørelser efter loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler udstedt i medfør af loven. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.«
2. I § 81 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klager efter loven, når klagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.«
3. § 83, stk. 2, ophæves.
4. § 85 ophæves.
Stk. 1. § 2 I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1992, som ændret senest ved lov nr. 484 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer: 1. § 13 affattes således:
»§ 13. Amtsrådets afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, kan, for så vidt angår forekomster på landjorden, påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 14-16. Amtsrådets afgørelser efter § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, og § 11 kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser om fastsættelse af vilkår efter § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet, jf. råstoflovens § 51, stk. 1, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 14-16.
Stk. 3. Miljø- og energiministerens afgørelser efter regler, der fastsættes i medfør af lovens § 36, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i §§ 14-16. Miljø- og energiministerens afgørelser efter loven eller efter de regler, der fastsættes i medfør af loven, vedrørende forekomster på landjorden kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed.«
2. § 14 affattes således:
» § 14. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klager efter loven, når klagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
Stk. 2. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«
3. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.«
Stk. 1. § 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Afgørelser, der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende klageregler.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 13. januar 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins / Svend Auken