Gelex

Lov om ændring af lov om stempelafgift (Stempelfrihed af ejerskiftelån ved køberfinansiering og af dokumenter vedrørende Eksportkreditfondens aktiviteter)

OphævetVersion 1998-03-15fra 1998-03-15 til 2026-06-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1997/978@1998-03-15/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr.1066 af 6. december 1996, som ændret senest ved lov nr. 804 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændringer: 1 . § 62, stk. 1, nr. 3, affattes således:

3. lån i realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond eller i pengeinstitutter, for så vidt lånets løbetid er mindst 10 år og højst 30 år og lånet har direkte pant i fast ejendom inden for 80 pct. af den på lånetidspunktet senest meddelte offentlige vurdering af ejendommen, når lånet optages til indfrielse af tilsvarende lån eller lån omfattet af § 2 i lov om realkreditlignende lån m.v. Hvis et sådant lån optages i forbindelse med overdragelse af den pantsatte ejendom, gælder stempelfriheden, uanset om der er identitet mellem debitor for lånet og debitor for det eller de lån, der indfries. Stempelfriheden omfatter tillige dokumenter om overdragelse af pantebreve vedrørende sådanne lån til en af de nævnte kreditorer,».

2. § 62, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

3 . § 62, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stempelfri er dokumenter, der udstedes til eller af Eksportkreditfonden i forbindelse med fondens eksportfinansiering eller støtte til eksportfinansiering, samt dokumenter, der udstedes i forbindelse med fondens afdækning af egen risiko. Med Eksportkreditfonden sidestilles et selskab m.v., der er oprettet efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov om Dansk Eksportkredit. Lånedokumenter, der udstedes til eller af pengeinstitutter i forbindelse med eksportfinansiering, er ligeledes stempelfri, hvis Eksportkreditfonden har givet endeligt tilsagn om støtte til finansieringen og aftalen om støtten ikke kan opsiges af pengeinstituttet, før lånet indfries.«

4 . I § 62, stk. 7, udgår »samt stk. 2 og 4«.

5. I § 62 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Det er en betingelse for stempelfrihed i henhold til stk. 2-4, at det af dokumentet fremgår, efter hvilken bestemmelse det er stempelfrit. For stempelfrihed i henhold til stk. 3, 2. pkt., er det endvidere en betingelse, at det af dokumentet fremgår, at der er givet endeligt tilsagn om støtte fra Eksportkreditfonden, og at aftalen om støtten ikke kan opsiges af pengeinstituttet, før lånet indfries. Skatteministeren kan fastsætte yderligere regler for påtegning af dokumenter og anden dokumentation som betingelse for stempelfrihed i henhold til stk. 2-4.«

Stk. 1. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2-5, har virkning fra den 1. januar 1997. Stempelafgift, som berigtiges i perioden fra den 1. januar 1997 til lovens ikrafttræden, og som efter reglerne i stempelafgiftslovens § 62, stk. 2, 3, 7 og 8, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 2-5, ikke skal berigtiges, godtgøres af stempelmyndigheden efter anmodning.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. / Carsten Koch

Versioner

  1. 1998-03-15 · til 2026-06-23