Gelex

Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love

GældendeVersion 1998-12-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1998/1056@1998-12-27/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, foretages følgende ændring:

1. § 5 a affattes således:

»§ 5 a. I årsregnskaber, årsberetninger og koncernregnskaber samt halvårsrapporter, finansieringsanalyser m.v., der udarbejdes efter bestemmelserne i denne lov, skal beløbene anføres i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at beløbene anføres i andre valutaer. Et selskab må kun anføre beløbene i en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilladt anden valuta, hvis denne er relevant for selskabet.

Stk. 2. Et selskab må kun i særlige tilfælde ændre den valuta, hvori beløbene anføres, i de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede årsregnskaber m.v. Dette gælder dog ikke den første gang, selskabet ændrer valuta.

Stk. 3. De i stk. 1, 1. pkt., omhandlede årsregnskaber m.v. kan suppleres med talmæssige oplysninger, der er anført i danske kroner eller fremmed valuta til den omregningskurs, der gjaldt på balancetidspunktet. Omregningskursen anføres.«

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 20. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Aktiekapitalen skal angives i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at aktiekapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive aktiekapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted.«

2. I § 161, stk. 3, indsættes efter »i medfør af«: »§ 1, stk. 3, 4. pkt.,«.

I lov nr. 378 af 22. maj 1996 om anpartsselskaber foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Anpartskapitalen skal angives i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at anpartskapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive anpartskapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted.«

2. I § 79, stk. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 1, stk. 3, 4. pkt.,«.

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1998, som ændret ved § 5 i lov nr. 838 af 2. december 1998, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 B indsættes:

»§ 3 C. Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Stk. 2. Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.«

2. I § 17 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme skatteministerens bestemmelser efter § 3 C, stk. 2, 2. pkt.«.

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 55 indsættes som 2. pkt.:

»Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven.«

2. I § 55, 2. pkt., der bliver § 55, 3. pkt., indsættes efter »regnskabsføring«: », og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt«.

I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 21. august 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.«

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 9. november 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.«

2. I § 26 indsættes som 3. pkt.:

»Bestemmelsen i denne lovs § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 15. september 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 20 indsættes som 2. pkt.:

»Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelse af afgiftstilsvaret i dansk mønt.«

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997, som senest ændret ved lov nr. 436 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 6, ændres »§ 8, stk. 6« til: »§ 8, stk. 7«.

2. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3 - 8.

3. I § 8, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

4. I § 9, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 1 og 2« til: »§ 8, stk. 1 og 3«.

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 25. november 1998, foretages følgende ændring:

1. I §§ 3 og 4 a , ændres »ECU« til: »euro«.

I lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 9. oktober 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2 og 3, og § 25, stk. 2, ændres »ecu« til: »euro«.

I lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, ændres »ecu« til: »euro«.

I lov nr. 956 af 25. november 1994 om afgift af vejbenyttelse, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 979 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, ændres »ecu« til: »euro«.

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 3. april 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 484 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 4 a, stk. 4, ændres »ecu« til: »euro«.

Stk. 1. § 15 I lov om beregning af et nettoprisindeks, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 10. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2, ophæves. 2. § 2 affattes således: »§ 2. Der indhentes hver måned oplysninger om detailpriser for et udvalg af varer og tjenester i en periode fastsat af Danmarks Statistik.

Stk. 2. De fornødne oplysninger om detailpriser på varer og tjenester tilvejebringes ved henvendelse til handlende m.v. Henvendelsen til handlende m.v. sker enten skriftligt eller ved personlig henvendelse til den handlende m.v. af en person bemyndiget hertil af Danmarks Statistik.« 3. I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres »kommunalbestyrelsen, henholdsvis Danmarks Statistik« til: »Danmarks Statistik«. § 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. § 1 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2 og 3 fastsættes af erhvervsministeren. § 17 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og 10-12 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Underskrift 1

Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 1998 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Marianne Jelved

Versioner

  1. 1998-12-27