Lov om ændring af skattekontrolloven og skattestyrelsesloven (Oplysningspligt vedrørende koncerninterne transaktioner)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1998/131@1998-03-15/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændring: 1. Efter § 3A indsættes:
» § 3 B. Skattepligtige, der
1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller
2) kontrollerer udenlandske juridiske personer eller
3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller
4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller
5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,
skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.
Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3.«
Stk. 1. § 2 I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer: 1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B som følge af en udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret transaktion, skal altid imødekommes.« 2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i det 6. år efter indkomstårets udløb.«
Stk. 1. § 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, som indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere.
Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.
Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 25. februar 1998 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: Frederik Kronprins / Carsten Koch