Gelex

Lov om ændring af lov om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning til ændringer i det skrå skatteloft)

OphævetVersion 1998-07-03fra 1998-07-03 til 2006-06-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1998/477@1998-07-03/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov nr. 468 af 30. juni 1993 om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget som følge af personskattelovens skatteloft, som ændret ved § 2 i lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer: 1. §§ 1-5 affattes således:

»§ 1. Kommuner og amtskommuner afregner et beløb til staten, som opgøres efter reglerne i denne lov.

§ 2. Der opgøres et beløb for kommuner, for hvilke følgende betingelser er opfyldt for det enkelte indkomstskatteår:

1) Den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent overstiger den efter stk. 2 opgjorte procent, og

2) den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for indkomståret er højere end den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1998.

Stk. 2 . Den i stk. 1, nr. 1, anførte procent opgøres som den størrelse, den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent højst kan have for det pågældende indkomstår, uden at skatteloftet, jf. personskattelovens § 19, finder anvendelse.

§ 3 . For de kommuner, der er omfattet af § 2, opgøres beløbet ved at gange det skønnede indkomstgrundlag for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, i kommunen med den mindste af følgende to størrelser:

1) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1998.

2) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den efter § 2, stk. 2, opgjorte procent.

§ 4 . Det efter § 3 opgjorte beløb indbetales til statskassen. Beløbet fordeles mellem vedkommende kommune og amtskommune i forhold til det antal procentpoint, hvormed de har forhøjet henholdsvis den kommunale og den amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år i forhold til udskrivningsprocenterne for 1998. Hvis kun den ene af de to udskrivningsprocenter er forhøjet i forhold til udskrivningsprocenten for 1998, påhviler det samlede beløb alene den kommunale enhed, der har forhøjet udskrivningsprocenten.

§ 5 . Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og afregning af beløb efter denne lov og opgørelsen af det skønnede indkomstgrundlag for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, i kommunen, som er anført i § 3.

Stk. 2 . Det skønnede indkomstgrundlag for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, i kommunen, jf. § 3, indgår i opgørelsen endeligt som opgjort pr. 1. juli i indkomståret.«

2. § 6 ophæves

Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999

Underskrift 1

Givet på Marselisborg, den 1. juli 1998 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. / Thorkild Simonsen

Versioner

  1. 1998-07-03 · til 2006-06-07