Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og realkreditloven (Stemmeretsbegrænsninger og ledelsesbestemmelser)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1998/491@1998-07-03/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer: 1. § 19 g affattes således:
»§ 19 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et pengeinstitut kan være direktør i pengeinstituttets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsagelig består i at være moderselskab for pengeinstitutter og realkreditinstitutter.«
2. I § 52 f indsættes som stk. 2:
»Stk. 2 . Kravet i stk. 1 bortfalder 5 år efter omdannelsen til aktieselskab.«
Stk. 1. § 2 I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, foretages følgende ændring: 1. § 18 h affattes således:
»§ 18 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttet.
Stk. 2 . Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i realkreditinstituttets moderselskab, hvis moderselskabets aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at være moderselskab for pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Stk. 3. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttets holdingselskab.
Stk. 4. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 1. § 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 1998.
Stk. 2. For sparekasser, der er omdannet til aktieselskaber før lovens ikrafttræden, regnes 5-års-fristen i § 52 f, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, fra omdannelsestidspunktet.
Stk. 1. § 4 Lovens § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Underskrift 1
Givet på Marselisborg, den 1. juli 1998 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. / Marianne Jelved