Gelex

Lov om erstatning til patienter opereret med Boneloc-cement før 1. juli 1992

GældendeVersion 1999-06-02
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1999/397@1999-06-02/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Erstatningsordning m.v.
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  3. Kapitel 2 Ikrafttrædelses- og forældelsesbestemmelser m.v.
    1. § 4.
    2. § 5.
    3. § 6.
  4. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1 Erstatningsordning m.v.

§ 1.

Stk. 1. Patienter, som før 1. juli 1992 er blevet opereret med Boneloc-cement, har ret til erstatning og godtgørelse efter reglerne i lov om patientforsikring, jf. dog §§ 5 og 6. Det samme gælder for efterladte til sådanne patienter.

§ 2.

Stk. 1. Patientforsikringsforeningen modtager, oplyser og afgør sager efter denne lov.

Stk. 2. Sundhedsministeren udbetaler erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med afgørelser truffet efter denne lov. Sundhedsministeren afholder endvidere andre udgifter som følge af denne lov og indgår herunder aftale med Patientforsikringsforeningen om, at staten afholder udgifter i forbindelse med foreningens administration af sager efter stk. 1 samt andre udgifter, foreningen måtte have som følge af erstatningsordningen.

§ 3.

Stk. 1. Har den driftsansvarlige sygehusmyndighed anerkendt erstatningspligt i anledning af en operation som nævnt i § 1, kan krav efter denne lov først rejses, når sygehusmyndigheden har tilkendegivet, hvilken erstatning m.v. der kan ydes.

Stk. 2. Ved udmåling af erstatning og godtgørelse efter denne lov i sager som nævnt i stk. 1 foretages der fradrag svarende til sygehusmyndighedens tilkendegivelse.

Kapitel 2 Ikrafttrædelses- og forældelsesbestemmelser m.v.

§ 4.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 5.

Stk. 1. Bestemmelsen i § 19 i lov om patientforsikring om forældelse af erstatningskrav gælder ikke for patienter, der anmelder deres krav til Patientforsikringsforeningen efter denne lov.

§ 6.

Stk. 1. Loven omfatter alene krav anmeldt til Patientforsikringsforeningen inden den 1. januar 2003. § 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg slot, den 2. juni 1999 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Carsten Koch

Versioner

  1. 1999-06-02