Gelex

Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

OphævetVersion 2000-12-20fra 2000-12-20 til 2026-06-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2000/1250@2000-12-20/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 23. august 2000, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere i jobtræning kan udbetales tilskud til private arbejdsgivere, der iværksætter særlige foranstaltninger til introduktion, oplæring m.v. af den ansatte, herunder til uddannelse af medarbejdere i virksomheden, der skal varetage de nævnte foranstaltninger. «

2. § 20, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger. Forsøget skal være målrettet mod områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller skal sigte mod integration af ledige, der er i aktivperioden eller er omfattet af målgruppen for en tidlig forebyggende indsats. «

3. I § 21, stk. 2, ændres » praktikydelse « til: » aktiveringsydelse « .

4. I § 21 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. «

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I kapitel 9 a indsættes som overskrift:

6. Efter § 24 indsættes i kapitel 9 a:

» § 24 a. Dagpengeberettigede ledige i aktivperioden kan få tilbud om en intensiv jobsøgningsindsats.

Stk. 2. Indsatsen har en varighed på op til 8 uger, hvor den ledige har særlig tæt kontakt med arbejdsformidlingen. Indsatsen består af en jobsøgningssamtale hos arbejdsformidlingen, og efter arbejdsformidlingens vurdering af et kortvarigt jobsøgningskursus.

Stk. 3. Under deltagelsen i den intensive jobsøgningsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 4. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Befordringsgodtgørelse kan ydes ved deltagelse i et kortvarigt jobsøgningskursus som led i den intensive jobsøgningsindsats, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den intensive jobsøgningsindsats.

§ 24 b. Dagpengeberettigede ledige kan få tilbud om en særlig formidlingsindsats.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen tilvejebringer tilbud om en særlig formidlingsindsats ved udbud i overensstemmelse med de gældende regler for udbudsforretninger.

Stk. 3. Indsatsen har en varighed på op til 10 uger og kan bestå af virksomhedskontakt, jobformidling og vejledningsforløb målrettet mod at forbedre jobsøgningen. Den, der gennemfører tilbudet, kan som led i indsatsen tilvejebringe arbejdspraktikforløb, jf. § 21.

Stk. 4. Indsatsen sker primært med henblik på, at de ledige ansættes i ordinær beskæftigelse, alternativt i privat jobtræning. Den, der gennemfører indsatsen aflønnes efter indsatsens effekt.

Stk. 5. Under deltagelsen i den særlige formidlingsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 6. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med den særlige formidlingsindsats, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om den særlige formidlingsindsats. «

7. I § 26 ændres »2-9« til: »2-9 a«.

8. I § 27, stk. 3, indsættes efter »eller deltager«: »i en intensiv jobsøgningsindsats, en særlig formidlingsindsats eller«.

9. Overskriften til kapitel 11 affattes således:

10. § 30 affattes således:

» § 30. Ledige har pligt til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud om aktivering. «

11. I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nye numre:

»7) intensiv jobsøgningsindsats,

8) særlig formidlingsindsats.«

12. I § 33, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

» Der skal gives tilbud om mindst 6 måneders jobtræning inden for de sidste 8 måneder i aktivperioden, medmindre arbejdsformidlingen efter en konkret vurdering finder, at et andet tilbud i højere grad vil kunne forbedre den lediges muligheder for at opnå beskæftigelse. «

13. I § 34, stk. 1, sidste pkt., ændres » 6, 8, 9 og 12 « til: » 6, 8, 9, 9 a og 12 « .

14. I § 34, stk. 2, ændres » efter kapitel 6 og 8 « til: » efter kapitel 6, 8 og 9 a « .

15. I § 40, stk. 1, ændres » praktikydelse « til: » aktiveringsydelse « .

16. I § 40, stk. 1, indsættes efter »individuel jobtræning«: » , i en intensiv jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats«.

17. I § 41, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Arbejdsformidlingen udbetaler jobrotationsydelsen, der efter reglerne om jobrotation kan gives til beskæftigede, der ikke er berettiget til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Jobrotationsydelsen kan udbetales til den beskæftigede eller til arbejdsgiveren, hvis den beskæftigede får løn under uddannelsen.«

18. I § 41 b, stk. 1, 2 og 5 og i § 41 c, stk. 1, ændres » praktikydelse « til: » aktiveringsydelse «.

19. I § 41 b, stk. 1, ændres »indbetales det bidrag« til: »indbetales det dobbelte af det bidrag«.

20. I § 41 b, stk. 3, og § 41 c, stk. 2, ændres » praktikydelsen « til: » aktiveringsydelsen « .

21. Efter § 41 c indsættes i kapitel 16 a som nye paragraffer:

»§ 41 d. For personer, der modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales jobrotationsydelse for.

Stk. 3. Modtagere af jobrotationsydelse betaler ½ af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler ½ af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4 og 5 fastsatte regler.

Stk. 4. Arbejdsformidlingen fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetaling af jobrotationsydelsen. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og modregnes sammen med det i § 85 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nævnte beløb. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders-perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløb, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 1-5 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7. Indbetaler arbejdsformidlingen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 41 e. Personer, der er omfattet af § 41 d, betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af ydelser med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Indbetaler arbejdsformidlingen ikke opsparingsbeløbet rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.«

22. I § 43, stk. 1 og 2, og § 48, stk. 1, ændres »lov om offentlige myndigheders registre« til: »lov om behandling af personoplysninger«.

23. I § 50, stk. 1, og § 52, stk. 2, ændres » FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark) « til: » Ledernes Hovedorganisation « .

24. I § 62, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter » arbejdsformidlingens afgørelse efter « : » § 14 a, § 33, stk. 3, § 34 b, stk. 2, og « .

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2.

Stk. 1. Bestemmelsen i § 33, stk. 5, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik som ændret ved denne lovs § 1, nr. 12, omfatter alene ledige, der er overgået til aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 2. Beskæftigede, der modtager eller har fået tilsagn om støtte inden ikrafttrædelsen af § 20, stk. 4, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, kan modtage støtten efter de hidtil gældende regler.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ove Hygum

Versioner

  1. 2000-12-20 · til 2026-06-23