Gelex

Lov om ændring af lov om Københavns Lufthavne A/S

OphævetVersion 2000-05-02fra 2000-05-02 til 2026-06-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2000/293@2000-05-02/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov nr. 428 af 13. juni 1990 om Københavns Lufthavne A/S, som ændret ved lov nr. 804 af 3. december 1990 og lov nr. 338 af 1. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Selskabets formål er at eje, drive og udbygge lufthavnene i Kastrup og Roskilde.«

2. I § 4, stk. 2, indsættes efter »forretningsmæssig«: »og geografisk«.

3. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Selskabet kan desuden etablere, erhverve og drive anden lufthavnsvirksomhed samt øvrig virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnsvirksomhed, såfremt det sker i datterselskaber eller andre virksomheder med begrænset hæftelse og selskabet har det fornødne kapitalberedskab til en forsvarlig opfyldelse af det i stk. 1 anførte formål. Selskabet må ikke udstede garantier til disse selskaber og virksomheder, der overstiger 20 pct. af selskabets egenkapital på det tidspunkt, hvor garantien udstedes.

Stk. 4. Selskabet kan udøve den i stk. 2 og 3 nævnte virksomhed gennem erhvervelse og besiddelse af ejerandele i virksomheder, der driver aktiviteter omfattet af stk. 2 og 3.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Selskabet er i forhold til staten forpligtet til at beskæftige de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse i selskabet efter stk. 2, men som fortsat ønsker at gøre tjeneste ved lufthavnene i Kastrup og Roskilde.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

5. I § 7 ændres i stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, »stk. 3« til: »stk. 4«.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 28. april 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Jacob Buksti

Versioner

  1. 2000-05-02 · til 2026-06-23