Lov om ændring af musikloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2000/341@2000-05-17/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 og § 9 i lov nr. 1104 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 f indsættes:
§ 3 g. Statens Musikråd kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde tilskud til rytmiske spillesteder til udgifter forbundet med musikdriften.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes i form af honorarstøtte eller som tilskud til regionale spillesteder.
§ 3 h. Statens Musikråd kan kun yde tilskud efter § 3 g til rytmiske spillesteder, der modtager et kommunalt eller amtskommunalt tilskud til musikdriften.
Stk. 2. Tilskuddet fra Statens Musikråd kan ikke overstige det samlede kommunale og amtskommunale tilskud til musikdriften.
§ 3 i. Regnskab for tilskud, der modtages efter § 3 g, godkendes af kommuner eller amtskommuner og indsendes herefter til Statens Musikråd.
Stk. 2. Statens Musikråd fastsætter nærmere retningslinjer for kommunalbestyrelsens og amtsrådets behandling af regnskaber efter stk. 1.«
2. § 8, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.«
3. Efter § 12 b indsættes:
»§ 12 c. Tilskud efter denne lov kan forudbetales.
§ 12 d. Tilsagn om tilskud efter denne lov kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvis, hvis ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger, eller hvis betingelserne for tilskuddet, som disse er anført ved afgivelse af tilsagnet, ikke opfyldes.«
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 17. maj 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Elsebeth Gerner Nielsen