Lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2000/456@2000-06-01/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 22. februar 1999, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Skatteministeren kan dog i perioden 1. juli 2000-31. december 2001 meddele bevilling til bookmakerspil på heste- og hundevæddeløb. Det overskud fra spillet, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, overføres månedligt til det selskab, skatteministeren har meddelt bevilling til efter § 1 i lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb.«
2. § 2, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Bevilling efter § 1 må kun gives til ét selskab og kun for indtil 5 år ad gangen. Selskabet skal organiseres som aktieselskab.«
3. I § 3, stk. 1, ændres »300.000 kr.« til: »mindst 500.000 kr.«
4. § 3, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
5. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 4, affattes 1. pkt. således:
»I tilfælde af selskabets opløsning har aktionærerne højst krav på indløsning af deres aktier til parikurs samt til eventuelt at få udbetalt dividende for det løbende regnskabsår.«
6. § 5 affattes således:
»§ 5. Af indskuddet skal mindst 45 pct. anvendes til gevinster.
Stk. 2. For væddemål med faste odds skal det årlige gennemsnit for gevinstandelen ligge over den i stk. 1 nævnte grænse.«
7. I § 6 A, stk. 1, indsættes efter »overskud«: »bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og hundeløb,«.
8. I § 7, 1. pkt., indsættes efter »overskud«: »bortset fra overskuddet fra bookmakerspil på heste- og hundeløb,«.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ole Stavad