Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2000/457@2000-06-01/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. Overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, som ændret ved protokol af 17. maj 1994 om ændring af overenskomsten af 3. februar 1986 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Singapore til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, kan opsiges på Danmarks vegne.
Stk. 2. Opsigelsen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 27. § 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ole Stavad