Lov om ændring af lov om folkeskolen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2000/485@2000-06-01/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 6. september 1999, som ændret ved § 1 i lov nr. 263 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:
1. § 20, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner påhviler det dog amtskommunen at indrette og sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til amtsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1. Det samme gælder børn, der henvises til specialpædagogisk bistand, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen.«
2. § 21 affattes således:
»§ 21. Kommunalbestyrelsen foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved amtsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 2, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en amtskommunal foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Amtsrådet, i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen, træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Amtsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk. 2.«
3. I § 26, stk. 4, ændres »og daginstitution eller formidlet dagpleje i henhold til lov om social bistand« til: »og dagtilbud i henhold til lov om social service«.
4. I § 51, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og 4«, og 2. pkt. affattes således:
»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.«
5. I § 51 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til § 21, stk. 1, samt kommunalbestyrelsens afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
6. I § 51, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 6«.
7. § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Amtsrådets afgørelser i henhold til § 21, stk. 2, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a.«
8 . Efter § 51 i kapitel 9 indsættes:
»§ 51 a. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning nedsættes af undervisningsministeren. Formanden for nævnet skal være cand.jur. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening. Formanden og de 2 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 1 særligt sagkyndigt medlem udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening i fællesskab og 1 medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.
Stk. 3. Nævnets møder er lukkede, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Undervisningsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra nævnet nærmere regler om nævnets virksomhed.«
9. I § 54, stk. 1, ændres »og 36-38« til: », 36-38 og 51«.
10 . Efter § 56 indsættes:
»§ 56 a. Bestemmelserne i § 20, stk. 2, § 21, § 51, stk. 3 og 6, og § 51 a om ordningen af specialundervisning og specialpædagogisk bistand tages op til revision senest i folketingsåret 2004-05.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Margrethe Vestager