Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt ophævelse af lov om anlæg af mergelbaner m.v. og lov om Banestyrelsen m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2001/124@2001-02-27/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbanevirksomhed m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »jernbanevirksomhed«: »og jernbaneinfrastrukturforvaltning«.
2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3 . Jernbaneinfrastrukturforvaltning omfatter drift af jernbaneinfrastruktur med dertil hørende regulerings- og sikkerhedssystemer samt tildeling af infrastrukturkapacitet.«
3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »jernbanevirksomhed«: »og jernbaneinfrastrukturforvaltning«.
4. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2 . Trafikministeren bestemmer, i hvilket omfang loven gælder for letbaner anlagt i medfør af lov om Ørestaden m.v.«
5. § 2, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4 . Trafikministeren kan bestemme, at kapitel 4 og 5 tillige helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne enkelte baneafsnit eller skal gælde for al jernbanevirksomhed, jf. dog stk. 2.«
6. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »jernbanevirksomhed«: »og forvalte jernbaneinfrastruktur«.
7. I § 3, stk. 1, indsættes efter »jernbanevirksomhed«: »eller forvalte jernbaneinfrastruktur«.
8. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2 . Tilladelse til at drive infrastrukturforvaltning kan meddeles virksomheder, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2-6, og som
1) i faglig henseende er kvalificeret til at drive infrastrukturforvaltning, herunder har etableret en godkendt jernbanesikkerhedsorganisation, og
2) er i besiddelse af en gyldig ansvarsforsikring, jf. § 17 a.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte regler, hvorefter der kan udstedes tilladelse til infrastrukturforvaltning vedrørende særlig ubetydelige anlæg, uden at de i stk. 1, nr. 2-6, anførte betingelser dokumenteres opfyldt.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.
9. I § 4, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.
10. § 6 affattes således:
»§ 6. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om adgang for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere til at få uddannet det til varetagelsen af deres opgaver nødvendige personale. Ministeren kan i den forbindelse pålægge jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere mod betaling og på lige og ikkediskriminerende vilkår at uddanne jernbaneteknisk personale for andre virksomheder.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om certificering af jernbaneteknisk personale. Der kan opkræves gebyr for udstedelse af certifikater.«
11. I § 7, stk. 1, indsættes efter »jernbanevirksomheder«: »og infrastrukturforvaltere«.
12. I § 7, stk. 3, ændres »en jernbanevirksomheds« til: »en virksomheds«.
13. I § 8, stk. 3, udgår »der måtte have tilladelse til at drive jernbanevirksomhed i henhold til kapitel 3,«.
14. Efter § 8 indsættes:
§ 8 a. Trafikministeren kan fastsætte almindelige regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af jernbaneinfrastruktur, herunder for infrastrukturens forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed.
Stk. 2. Trafikministeren kan pålægge infrastrukturforvaltere at afgive tekniske og statistiske oplysninger om den jernbaneinfrastruktur, de forvalter, i den form, som ministeren bestemmer.
§ 8 b. Trafikministeren bemyndiges til at oprette et koordineringsorgan med deltagelse af repræsentanter for jernbanevirksomhederne, jernbaneinfrastrukturforvaltere, Jernbanetilsynet og Trafikministeriet. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for koordineringsorganets sammensætning og opgaver m.v.
§ 8 c. Infrastrukturforvalteren skal stille de for kørslen på et baneafsnit fornødne tekniske forskrifter til rådighed for jernbanevirksomhederne.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 27. februar 2001 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens navn Joachim Prins til Danmark Rigsforstander /Jacob Buksti