Gelex

Lov om ændring af lov om tjenestemandspension

OphævetVersion 2001-05-16fra 2001-05-16 til 2003-05-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2001/333@2001-05-16/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Pensionsrettigheder i relation til statslig ansættelse i de andre nordiske lande m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 9. september 1993 om tjenestemandspension, som ændret ved lov nr. 316 af 14. maj 1997 og lov nr. 346 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 4, 5 og 6 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

2. I § 19 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2 . Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om pensionsudbetaling m.v., herunder retten til pension efter § 7, med henblik på tilpasning af pensioner, der er omfattet af overenskomst mellem de nordiske lande om samordning af pensionsret ifølge statslige pensionsordninger.«

3. I § 24, stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1.-3. pkt.«

§ 2

Stk. 1. Finansministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden i overensstemmelse med den nordiske pensionsoverenskomsts ikrafttrædelsesbestemmelser.

Stk. 2. Finansministeren fastsætter en overgangsbestemmelse i overensstemmelse med den nordiske pensionsoverenskomsts overgangsbestemmelser.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 16. maj 2001 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Pia Gjellerup

Versioner

  1. 2001-05-16 · til 2003-05-27