Gelex

Lov om ændring af lov om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted

OphævetVersion 2001-06-07fra 2001-06-07 til 2007-03-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2001/497@2001-06-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov nr. 343 af 20. maj 1997 om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at undersøge og projektere de nødvendige anlæg med henblik på udvidelse af jernbanekapaciteten København-Ringsted ved

1) etablering af S-togsdrift mellem København og Roskilde og mellem Kastrup og Roskilde,

2) etablering af et ekstra jernbanespor mellem Hvidovre og Høje Taastrup og

3) anlæg af en ny jernbanestrækning København-Køge-Ringsted.«

2. I § 2 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Ministeren kan, når særlige personlige grunde foreligger hos ejeren af en ejendom, på begæring af ejeren erhverve en ejendom, der skønnes at blive berørt i ikke uvæsentligt omfang af et af de i § 1 nævnte anlæg.

Stk. 4. Overtagelsessummen fastsættes i de i stk. 1 og 3 nævnte tilfælde af de ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5. Overlader trafikministeren sine beføjelser efter stk. 3 til en institution under Trafikministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage institutionens afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.«

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2001 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Jacob Buksti

Versioner

  1. 2001-06-07 · til 2007-03-22