Gelex

Lov om ændring af lov om biblioteksafgift\n(Ændrede beløbsgrænser m.v.)

OphævetVersion 2002-12-17fra 2002-12-17 til 2002-12-18
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2002/1053@2002-12-17/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 11. januar 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Der ydes kun afgift efter stk. 1, nr. 5, for bidrag, der er godkendt som væsentlige bidrag til en titel inden udgangen af 2002.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Efterlevende er ikke berettiget til afgift, hvis den i § 2 nævnte person først er blevet berettiget til afgift i 2003 eller senere.«

3. § 4 affattes således:

»§ 4. Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed de berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. For lydbånd m.v. er grundlaget indlæste minutter i stedet for sidetal.

Stk. 2. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 2, modtager kun en tredjedel afgift. Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 5, modtager kun to tredjedele afgift.

Stk. 3. Beløb under 1.535 kr. udbetales ikke.

Stk. 4. Fra og med 2003 foretages udbetaling af biblioteksafgift efter stk. 1 og 2 til en berettiget person på følgende måde:

1) Beløb indtil 328.134 kr. udbetales uden reduktion.

2) Af beløb over 328.134 kr. og indtil 437.512 kr. udbetales halvdelen.

3) Af beløb over 437.512 kr. udbetales en tredjedel.

Stk. 5. Beløbsgrænserne i stk. 3 og 4 reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 6. For udlånsenheder på folkeskolens biblioteker udbetales der fuld afgift efter stk. 1 og 2 for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.

Stk. 7. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at særlige kategorier af de i § 2 nævnte bøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke skal medføre afgift.«

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Brian Mikkelsen

Versioner

  1. 2002-12-17 · til 2002-12-18