Gelex

Lov om ændring af lov om social service\n(Garanti for social behandling for stofmisbrug)

OphævetVersion 2002-12-18fra 2002-12-18 til 2003-09-04
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2002/1070@2002-12-18/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 85 indsættes som stk. 2-5:

» Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til amtskommunen.

Stk. 3. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.

Stk. 4. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, amtskommunen har visiteret til efter stk. 1.

Stk. 5. Retten til at vælge efter stk. 3 kan begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. «

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Henriette Kjær

Versioner

  1. 2002-12-18 · til 2003-09-04