Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler\n(Erhvervsgrunduddannelse på produktionsskoler)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2002/1077@2002-12-17/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som ændret ved § 7 i lov nr. 263 af 12. april 2000 og § 48 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. En produktionsskole kan tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for unge, der har behov for at opnå de kvalifikationer, der er nævnt i stk. 1, efter at de har gennemført et forløb på produktionsskolen. Produktionsskolen udøver i så fald de beføjelser og varetager de funktioner, som er tillagt kommunalbestyrelsen ved denne lov, dog bortset fra de beføjelser og funktioner, der er nævnt i § 13, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 4, og samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner herom. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes varetagelse af opgaven. «
2. I § 5, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kommunen«: », jf. dog § 1, stk. 5 og 6«.
3. I § 7, stk. 3, ændres »erhvervsskole« til: »institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
4. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til de dele af skoleundervisningen, jf. § 3, stk. 3 og 4, der ikke er finansieret som nævnt i stk. 1. Når en produktionsskole varetager opgaver i henhold til § 1, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen gøre ydelse af tilskud efter denne bestemmelse betinget af sin forudgående tilslutning til uddannelsesplanen, jf. § 5.«
5. § 13, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til skoleydelse, jf. dog § 5, stk. 6. «
6. I § 13, stk. 5, 1. pkt., ændres »skole« til: »en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
Stk. 1. § 2 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 22. juni 2001, som ændret ved § 72 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 3 i lov nr. 275 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer: 1. I § 11, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter »erhvervsgrunduddannelse«: », der er tilrettelagt af kommunalbestyrelser og institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,«. 2. § 16 affattes således: »§ 16. Produktionsskoler kan udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed.« § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ulla Tørnæs