Gelex

Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler\n(Nedsættelse af miljøbidrag og opkrævning af skrotningsbidrag m.m.)

OphævetVersion 2002-06-06fra 2002-06-06 til 2015-07-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2002/385@2002-06-06/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler«. 2. § 1 affattes således: » § 1. Loven har til formål at sikre finansieringsgrundlaget for udbetaling af en godtgørelse ved aflevering af affald i form af motorkøretøjer til affaldshåndtering samt opkrævning af skrotningsbidrag fra bilimportører m.v. « 3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. Dog gælder §§ 7 a, 7 b og 7 c for de i stk. 3 nævnte køretøjer. « 4. I § 3 ændres » 90 kr. « til: » 60 kr. «. 5. I § 5, stk. 6, § 6, stk. 2, der bliver § 6, stk. 4 , § 7, stk. 1 og 2, to steder i § 8, stk. 1, i § 8, stk. 2, og i § 10 ændres » miljø- og energiministeren « til: » miljøministeren « . 6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: » Stk. 2. Der ydes endvidere efter anmodning en godtgørelse til politi og kommuner, som efter retmæssig fjernelse eller konfiskation indleverer motorkøretøjer omfattet af § 2 til affaldshåndtering.

Stk. 3. Ejeren af en bil har i op til 1 år fra udbetalingen af godtgørelsen til kommunen, jf. stk. 2, krav på, at kommunen udbetaler godtgørelsen med fradrag af udgifter til opbevaring, transport og affaldsbehandling. «

Stk. 3. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5. 7. I § 7, stk. 1 og 2, ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk. 5«. 8. Efter § 7 indsættes: » Kapitel 3 a Skrotningsbidrag § 7 a. Den, der erhvervsmæssigt importerer eller i Danmark fremstiller motorkøretøjer i form af personbiler (M1) eller varebiler (N1) skal, medmindre motorkøretøjet ikke bliver indregistreret i Danmark, betale et skrotningsbidrag, jf. § 7 b, til skrotning af udtjente motorkøretøjer. § 7 b. Det i § 7 a nævnte bidrag udgør: 1) 1,00 kr. pr. motorkøretøj indregistreret i perioden 1. juli 2002 til 31. december 2002, 2) 3,00 kr. pr. motorkøretøj indregistreret i 2003, 3) 7,00 kr. pr. motorkøretøj indregistreret i 2004, 4) 10,00 kr. pr. motorkøretøj indregistreret i 2005 og 5) 15,00 kr. pr. motorkøretøj indregistreret i 2006.

Stk. 2. Skrotningsbidraget indbetales til miljøministeren.

Stk. 3. Betales skrotningsbidraget ikke rettidigt, skal der betales rente herfor. Forrentning sker fra forfaldsdato for skrotningsbidraget. Skrotningsbidraget forrentes med 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdato. § 7 c. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af skrotningsbidraget, herunder om opkrævning og indbetaling.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at administrationen af skrotningsbidraget henlægges til private organisationer, foreninger, virksomheder eller lignende. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om 1) kontrol og tilsyn med private organisationer, foreninger, virksomheder eller lignende, som administrerer skrotningsbidraget, herunder om regnskab, regnskabsinstruks og beretning samt revision i henhold til en af miljøministeren fastsat revisionsinstruks, 2) private organisationers, foreningers, virksomheders eller lignendes opbevaring af materiale om administration af skrotningsbidraget, herunder om opkrævning og indbetaling, og 3) tilvejebringelse og videregivelse af oplysninger og dokumentation af enhver art om administration af skrotningsbidraget, herunder om opkrævning og indbetaling, til brug for myndighedernes kontrol med ordningen.

Stk. 3. Miljøministeren kan i forbindelse med, at administrationen af skrotningsbidraget henlægges til private organisationer, foreninger, virksomheder eller lignende, fastsætte regler om, at den, der erhvervsmæssigt importerer eller i Danmark fremstiller motorkøretøjer i form af personbiler eller varebiler, jf. § 7 a, skal lade sig registrere hos de private organisationer, foreninger, virksomheder eller lignende, der administrerer skrotningsbidraget.« 9. Efter § 8 indsættes som ny paragraf: »§ 8 a. Miljøministeren fører tilsyn med, at reglerne i kapitel 3 a om skrotningsbidraget og de regler, der er fastsat med hjemmel i § 7 c, overholdes.

Stk. 2. Afgørelser, der træffes i henhold til reglerne i kapitel 3 a om skrotningsbidrag og de regler, der er fastsat med hjemmel i § 7 c, kan påklages til miljøministeren.

Stk. 3. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der er tillagt ministeren.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.« 10. § 9, stk. 1, affattes således: » Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at give oplysninger i henhold til § 5, stk. 1. «

Stk. 1. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. oktober 2002, og § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. juli 2002.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Hans Chr. Schmidt

Versioner

  1. 2002-06-06 · til 2015-07-09