Lov om ændring af lov om udenrigstjenesten og lov om internationalt udviklingssamarbejde\n(Nedlæggelse af Udetillægsnævnet, Udenrigsministeriets Ejendomsnævn samt Samarbejdsudvalget til Samordning af Bistandsarbejdet og Det Kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2002/410@2002-06-06/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov nr. 150 af 13. april 1983 om udenrigstjenesten, som ændret ved lov nr. 331 af 14. maj 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
»§ 7. Under tjeneste ved repræsentationerne i udlandet oppebærer de udsendte medarbejdere omkostningsdækkende udetillæg, hvis størrelse fastsættes af udenrigsministeren efter forhandling med finansministeren.«
2. § 11 ophæves.
I lov om internationalt udviklingssamarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 2, ophæves.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Per Stig Møller