Gelex

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.\n(Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigsager m.v.)

OphævetVersion 2003-04-30fra 2003-04-30 til 2003-08-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2003/290@2003-04-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigsager m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002 foretages følgende ændringer:

1. I § 84, stk. 11, 2. pkt., ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter« til: »Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere«.

2. I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«

3. I § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den første administrative afgørelse i den tidligere sag«.

4. I § 87, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. stk. 1« til: »og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse«.

5. Efter § 100 a indsættes:

§ 100 b. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. § 1, nr. 2-4, finder anvendelse på sager, hvori der ikke er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling i 1. instans inden lovens ikrafttræden.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 30. april 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Claus Hjort Frederiksen

Versioner

  1. 2003-04-30 · til 2003-08-21