Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område\n(Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2003/299@2003-04-30/da
Indhold
(Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, som ændret ved § 64 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, § 1 i lov nr. 412 af 6. juni 2002 og § 54 i lov nr. 1050 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.«
2. § 8, stk. 3 , affattes således:
»Stk. 3. Eleven udfærdiger en uddannelsesplan efter bestemmelserne i kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.«
3. § 9, stk. 4 , affattes således:
»Stk. 4. Skolen kan i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 8.-10. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.«
4. § 9, stk. 5 , affattes således:
»Stk. 5. Skolen kan desuden i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever i 8.-10. klasse undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen, jf. § 33.«
5 . § 19 a ophæves.
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 619 af 9. juli 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 3 indsættes som stk. 5 :
»Stk. 5. Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledningen af elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende kan gives efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog samme lovs § 16, stk. 3.«
§ 3
I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 3. september 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 4 :
»Stk. 4. Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i henhold til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Vejledningen kan gives efter bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.«
§ 4
I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 1. juli 2002, som ændret ved § 6 i lov nr. 1080 af 17. december 2002 og § 4 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter »den hidtidige skole«: »eller Ungdommens Uddannelsesvejledning«.
§ 5
I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 15. marts 2002, som ændret ved § 65 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 5 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, § 4 i lov nr. 275 af 8. maj 2002 og § 7 i lov nr. 414 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. § 2, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
3. I § 5, stk. 1 , indsættes efter »den hidtidige skole«: »eller Ungdommens Uddannelsesvejledning«.
§ 6
I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002, som ændret ved § 66 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 4 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, § 5 i lov nr. 275 af 8. maj 2002, § 8 i lov nr. 414 af 6. juni 2002, § 54 i lov nr. 418 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 1078 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
2. § 8 affattes således:
»§ 8. Kurset tilbyder kursisterne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
3. I § 11 , stk. 1, indsættes efter »den hidtidige skole«: »eller Ungdommens Uddannelsesvejledning«.
§ 7
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 23. oktober 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 1080 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1081 af 17. december 2002 og § 3 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 30 affattes således:
»§ 30. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte nærmere regler herom.«
2. § 35, stk. 1, nr. 13 , affattes således:
»13) Regler om vejledning af elever, jf. § 30.«
§ 8
I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som ændret ved § 69 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:
1. § 15 affattes således:
»§ 15. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
§ 9
I lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 2002, som ændret ved § 7 i lov nr. 1080 af 17. december 2002, lov nr. 1082 af 17. december 2002 og § 5 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:
1 . § 14 affattes således:
»§ 14. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
§ 10
I lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), som ændret ved § 8 i lov nr. 1080 af 17. december 2002 og § 6 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:
1. § 4 affattes således:
»§ 4 . Uddannelsesinstitutionen tilbyder de studerende individuel og erhvervsrelevant vejledning om gennemførelsen af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
§ 11
I lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, som ændret ved § 9 i lov nr. 1080 af 17. december 2002 og § 7 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 3 indsættes som stk. 4 :
»Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen tilbyder de studerende individuel og erhvervsrelevant vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
§ 12
I lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober 1999, som ændret ved § 53 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel udgår »ungdomsvejledning og«.
2. Kapitel 1 ophæves.
3. I overskriften til § 6 ændres »Vejledningsplan« til: »Uddannelsesplan«, og i § 6, stk. 1, ændres »vejledningsplan« til: »uddannelsesplan, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv«.
4 . § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår og vejleder eleven ved udarbejdelsen af den i stk. 1 nævnte uddannelsesplan. En fri grundskole, en efterskole, en husholdningsskole og en håndarbejdsskole kan dog bistå og vejlede ved udarbejdelsen af elevens uddannelsesplan.«
5. I § 6, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »Vejledningsplanen« til: »Uddannelsesplanen«.
6. § 7 affattes således:
»§ 7. Vejledning af unge, der søger brobygningsforløb, påhviler Ungdommens Uddannelsesvejledning, de frie grundskoler, efterskolerne, husholdningsskolerne og håndarbejdsskolerne.«
7. § 8, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Endvidere kan elementer af brobygningsforløb gennemføres på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, på produktionsskoler samt på voksenuddannelsescentre, for så vidt angår hf-enkeltfag, hvis tilrettelæggelsen sker i samarbejde med en eller flere af de skoler, der er nævnt i stk. 1, nr. 5-7.«
8. § 10 affattes således:
»§ 10. Ungdommens Uddannelsesvejledning tager initiativ til, at skoler og uddannelsesmyndigheder samarbejder om udbud af brobygningsforløb.«
§ 13
Loven træder i kraft den 1. august 2004.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 30. april 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ulla Tørnæs