Gelex

Lov om ændring af dyreværnsloven\n(Strafskærpelse, pasningsvejledninger ved salg af dyr til private, fremvisning af halekuperede hunde, øget dyrevelfærdsmæssig kontrol, gebyrbestemmelse m.v.)

OphævetVersion 2003-05-29fra 2003-05-29 til 2005-05-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2003/384@2003-05-29/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Strafskærpelse, pasningsvejledninger ved salg af dyr til private, fremvisning af halekuperede hunde, øget dyrevelfærdsmæssig kontrol, gebyrbestemmelse m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, som ændret bl.a. ved lov nr. 183 af 14. april 1993 og senest ved § 20 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Tilladelse meddeles for indtil 5 år ad gangen.«

2. I § 11, stk. 3, indsættes efter »udstilles«: »eller på anden måde fremvises med henblik på bedømmelse af hundens ydre, dens brugsegenskaber eller færdigheder«.

3. I § 11 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Justitsministeren kan i ganske særlige tilfælde meddele undtagelse fra bestemmelsen i stk. 3.«

4. I § 18 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der i forbindelse med erhvervsmæssigt salg af dyr til private skal udleveres skriftlig information til køberen om forsvarlig pasning og pleje af dyret.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I § 24 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i Fødevaredirektoratet og privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevaredirektoratet er bemyndiget hertil, kan foretage kontrol med henblik på beskyttelse af dyrs velfærd.«

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

6. I § 24 a, stk. 1 og 2, der bliver stk. 2 og 3, ændres »Kredsdyrlæger og andre ansatte i Veterinærdirektoratet og privatpraktiserende dyrlæger, der af Veterinærdirektoratet er bemyndiget hertil« til: »Ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i Fødevaredirektoratet og privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevaredirektoratet er bemyndiget hertil«.

7. I § 24 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »de i et direktiv eller en forordning som nævnt i stk. 1 omhandlede kontrolopgaver« til: »kontrolopgaver som nævnt i stk. 1 og 2«.

8. I § 24 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9. I § 28, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Der skal ved udmåling af straffen tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr.«

10. I § 28, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 24 a, stk. 3« til: »§ 24 a, stk. 4«.

11. I § 28 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Ved udmåling af straf efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af stk. 5 og 6 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

12. § 28, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

13. I § 29, stk. 3, ændres »§ 28, stk. 7« til: »§ 28, stk. 8«.

14. § 31 ophæves.

15. § 31 a affattes således:

»§ 31 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver samt i forbindelse med tilladelser, godkendelser, autorisationer eller dispensationer m.v., der meddeles i medfør af loven eller regler, der er fastsat i henhold til loven, eller forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab.«

16. § 34, 2. pkt., ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 28. maj 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Lene Espersen

Versioner

  1. 2003-05-29 · til 2005-05-26