Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension\n(Administration af barseludligningsordning m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2004/1370@2004-12-20/da
Indhold
(Administration af barseludligningsordning m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 m, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Den enkelte kontohaver kan vælge en anden aldersinvesteringssammensætning end den investeringssammensætning, der svarer til kontohaverens faktiske alder på investeringstidspunktet. ATP kan fastsætte nærmere regler herom.«
2. I § 17 r, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dog godskrives indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister direkte på den enkelte kontohavers særskilte konto.«
3. I § 23, stk. 4, indsættes efter »§ 26 b, stk. 3«: »og 4«.
4. I § 23, stk. 5, ændres »§ 26 b, stk. 4« til: »§ 26 b, stk. 5«.
5. I § 26 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Midlerne kan placeres i et datterselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at levere administrative ydelser til ordninger om udligning af arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
6. I § 26 c, stk. 2, og § 26 e, stk. 5, ændres »§ 26 b, stk. 3-5« til: »§ 26 b, stk. 3-6«.
7. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ankenævnet kan til brug for sin vurdering af sagerne indhente uafhængig sagkyndig bistand.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Claus Hjort Frederiksen