Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen\n(Udskillelse af sektorforskningsaktiviteterne)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2004/313@2004-05-05/da
Indhold
(Udskillelse af sektorforskningsaktiviteterne)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og Matrikelstyrelsen foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »Miljøministeren« og »boligministeren« til: »miljøministeren«.
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Kort- og Matrikelstyrelsen skal
1) varetage den geodætiske opmåling og den topografiske kortlægning af Danmark, herunder Færøerne og Grønland, samt kortlægning af farvandene heromkring,
2) forestå matrikel- og landinspektørvæsenet i overensstemmelse med lovgivningen herom og
3) udføre udviklingsarbejder inden for de nævnte fagområder, når det er hensigtsmæssigt af hensyn til styrelsens virksomhed.«
3. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Kort- og Matrikelstyrelsen skal udføre sektorforskning inden for geodæsi.«
§ 2
Stk. 1. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Miljøministeren bemyndiges til at ophæve § 2 a.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 5. maj 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Hans Chr. Schmidt