Lov om ændring af lov om forurenet jord\n(Kommunal udgiftsdækning og søgsmålsfrist)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2004/355@2004-05-20/da
Indhold
(Kommunal udgiftsdækning og søgsmålsfrist)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 76 indsættes i kapitel 9 :
»§ 76 a. Efter at have solgt et areal kan kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller bestyrelsen for et kommunalt fællesskab undlade at påberåbe sig forældelse i sager om mangelskrav som følge af en jordforurening på arealet, der er kortlagt eller kunne have været kortlagt, jf. § 5.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«
2. I § 87, stk. 1, 1. pkt., ændres »6 måneder« til: »12 måneder«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, finder også anvendelse på ejendomme, hvor mangelskrav er rejst før lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på afgørelser, der er meddelt eller offentligt bekendtgjort før lovens ikrafttræden.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 19. maj 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Hans Chr. Schmidt