Gelex

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring\n(Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob)

OphævetVersion 2005-12-21fra 2005-12-21 til 2006-03-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2005/1388@2005-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, nr. 2, indsættes efter »§ 17«: »og § 17 a«.

2. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.

Stk. 2. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse.«

3. I § 27, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 17, stk. 3«: »og § 17 a, stk. 3«.

4. I § 54, stk. 1, ændres »§ 275, stk. 2« til: »§ 250, stk. 2«.

5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om forsikringsvirksomhed« til: »lov om finansiel virksomhed«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Loven anvendes på

1) arbejdsulykker, der indtræffer den 1. januar 2006 eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2006 eller senere.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Claus Hjort Frederiksen

Versioner

  1. 2005-12-21 · til 2006-03-16