Gelex

Lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil\n(Rammeorganisationers adgang til at foretage gade- og husindsamling)

OphævetVersion 2005-12-21fra 2005-12-21 til 2006-06-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2005/1401@2005-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Rammeorganisationers adgang til at foretage gade- og husindsamling)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 15. september 1986, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 280 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 7 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af en rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet krav om egenfinansiering, kan uanset bestemmelsen i § 2, 1. pkt., en gang om året foretage landsdækkende offentlig gade- og husindsamling til disse projektaktiviteter.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Lene Espersen

Versioner

  1. 2005-12-21 · til 2006-06-15