Lov om ændring af forskellige love på Finansministeriets område\n(Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2005/527@2005-06-24/da
Indhold
(Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 1203 af 27. december 2003 om offentlige betalinger m.v. foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »amtskommunens« til: »regionens«, »amtskommuner« til: »regioner«, »amtskommune« til: »region«, »amtskommunale« til: »regionale«, »amtskommunerne« til: »regionerne« og »amtskommunen« til: »regionen«.
2. § 8, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
3. I § 9, stk. 1, udgår », herunder betaling af tilskud til Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd«.
§ 2
I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 531 af 11. juni 2004, foretages følgende ændring:
1. I § 16 ændres to steder »borgerligt eller kommunalt« til: »borgerligt, kommunalt eller regionalt«.
§ 3
I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, foretages følgende ændring:
1. I § 4 a, stk. 1, ændres »kommune« til: »kommune, region« og »stats- eller kommunegaranteret virksomhed« til: »stats-, kommune- eller regionsgaranteret virksomhed«.
§ 4
I lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 12, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Finansministeren fastlægger efter drøftelse med kommuner og regioner regler om administrationen af tjenestemandspensioner inden for de i stk. 1 nævnte områder.«
2. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»For tjenestemænd i den amtskommunale folkeskole, der overgår til ansættelse i regionerne, finder de i henhold til 1. pkt. gældende bestemmelser anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser fastsat af regionsrådet.«
3. I § 14, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»For tjenestemænd i den amtskommunale folkeskole, der overgår til ansættelse i regionerne, finder de i henhold til 1. pkt. gældende bestemmelser anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser fastsat som nævnt i § 4, stk. 1, jf. § 15 b.«
4. I § 15 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Tjenestemænd omfattet af stk. 1, der overgår til ansættelse i regionerne, bevarer retten til tjenestebolig, så længe de er ansat i den stilling, hvortil boligen er knyttet. For disse tjenestemænd gælder de regler om tjenesteboliger, der gælder for tjenestemænd i regionerne. Indtil sådanne regler er fastsat, finder reglerne for tjenestemænd i kommunerne dog fortsat anvendelse.«
5. Efter § 15 indsættes:
» § 15 a. Regionsrådet udøver kommunalbestyrelsens beføjelser i henhold til § 3, stk. 1 og 2, § 5, § 6, stk. 1 og 2, og § 14, stk. 1, for så vidt angår de i § 1 nævnte tjenestemænd, der overgår til ansættelse i regionerne.
§ 15 b. Løn- og andre ansættelsesvilkår, der gælder for tjenestemænd i regionerne, træder, for så vidt angår de i § 1 nævnte tjenestemænd, der overgår til ansættelse i regionerne, i stedet for de i § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 8 nævnte regler for kommunale tjenestemænd.«
§ 5
I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. august 1993, som ændret ved § 6 i lov nr. 346 af 2. juni 1999 og § 2 i lov nr. 1426 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:
1. I § 3 a, stk. 1, ændres »kommune« til: »kommune, region« og »stats- eller kommunegaranteret virksomhed« til: »stats-, kommune- eller regionsgaranteret virksomhed«.
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Thor Pedersen