Gelex

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse\n(Godkendelse af affaldsgrundlag ved nye affaldsforbrændingsanlæg og udvidelser af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg)

OphævetVersion 2005-06-24fra 2005-06-24 til 2007-01-11
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2005/572@2005-06-24/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Godkendelse af affaldsgrundlag ved nye affaldsforbrændingsanlæg og udvidelser af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved lov nr. 385 af 25. maj 2005, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften før § 50 affattes således:

»Anlæg for deponering af affald og anlæg for forbrænding af affald med henblik på varmeforsyning«.

2. Efter § 50 a indsættes i kapitel 6:

»§ 50 b. Kommunalbestyrelsen må kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg efter varmeforsyningsloven eller efter regler udstedt i henhold til varmeforsyningsloven, hvis miljøministeren har godkendt, at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for behandlingen af miljøministerens godkendelser efter stk. 1, herunder nærmere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold til varmeforsyningsloven.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse på projekter om etablering af nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelser af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, som modtages i Energistyrelsen fra den 1. juli 2005.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Connie Hedegaard

Versioner

  1. 2005-06-24 · til 2007-01-11