Gelex

Lov om ændring af lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet og lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik\n(Individuel handicapkørsel, rejsekort og rejseplan)

OphævetVersion 2005-06-24fra 2005-06-24 til 2006-12-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2005/580@2005-06-24/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Individuel handicapkørsel, rejsekort og rejseplan)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1452 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvert amtsråd uden for hovedstadsområdet skal for svært bevægelseshæmmede over 18 år etablere individuel handicapkørsel, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lign.«

2. I § 1 indsættes som stk. 4-7:

»Stk. 4. Individuel handicapkørsel skal

1) som minimum pr. år omfatte 104 enkeltture så nær til gadedøren som muligt,

2) foregå i et egnet køretøj og

3) indeholde mulighed for kørsel til et tilstødende amt.

Stk. 5. Individuel handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen.

Stk. 6. Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig kollektiv persontransport i amtet.

Stk. 7. Amtsrådet skal inddrage handicaporganisationerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af ordningen for individuel handicapkørsel.«

3. I § 2, stk. 5, udgår », stk. 2«.

4. I § 4, stk. 2, udgår », stk. 2«.

5. Efter § 7 indsættes i kapitel 5:

»§ 7 a. Amtskommuner og kommuner, de fælleskommunale trafikselskaber, Hovedstadens Udviklingsråd, Ørestadsselskabet og DSB, som samarbejder om at udvikle og drive elektroniske systemer for billettering, kan indgå aftaler i tilknytning hertil, herunder om kommerciel anvendelse af adgangen til billetteringssystemet. Overskud kan udbetales som udbytte til parterne i samarbejdet.

§ 7 b. Amtskommuner og kommuner, de fælleskommunale trafikselskaber, Hovedstadens Udviklingsråd, Ørestadsselskabet og DSB, som samarbejder om at udvikle og drive elektroniske systemer for oplysning om rejsetider og rejseplanlægning, kan indgå aftaler i tilknytning hertil, herunder om kommerciel anvendelse af adgangen til systemet. Overskud kan udbetales som udbytte til parterne i samarbejdet.«

§ 2

I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 og § 2 i lov nr. 399 af 2. juni 1999 og senest ved § 4 i lov nr. 1317 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hovedstadens Udviklingsråd skal for svært bevægelseshæmmede over 18 år etablere individuel handicapkørsel, som rækker ud over transport til behandling, terapi og lign.«

2. I § 1 indsættes som stk. 4-7:

»Stk. 4. Individuel handicapkørsel skal

1) som minimum pr. år omfatte 104 enkeltture så nær til gadedøren som muligt,

2) foregå i et egnet køretøj og

3) indeholde mulighed for kørsel til et tilstødende amt.

Stk. 5. Individuel handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen.

Stk. 6. Taksterne for individuel handicapkørsel må ikke være væsentligt højere end taksten for øvrig kollektiv persontransport i hovedstadsområdet.

Stk. 7. Hovedstadens Udviklingsråd skal inddrage handicaporganisationer i forbindelse med tilrettelæggelsen af ordningen for individuel handicapkørsel.«

3. I § 5, stk. 3, udgår », stk. 3«.

4. Efter § 7 indsættes:

»§ 8. Amtskommuner og kommuner, de fælleskommunale trafikselskaber, Hovedstadens Udviklingsråd, Ørestadsselskabet og DSB, som samarbejder om at udvikle og drive elektroniske systemer for billettering, kan indgå aftaler i tilknytning hertil, herunder om kommerciel anvendelse af adgangen til billetteringssystemet. Overskud kan udbetales som udbytte til parterne i samarbejdet.

§ 9. Amtskommuner og kommuner, de fælleskommunale trafikselskaber, Hovedstadens Udviklingsråd, Ørestadsselskabet og DSB, som samarbejder om at udvikle og drive elektroniske systemer for oplysning om rejsetider og rejseplanlægning, kan indgå aftaler i tilknytning hertil, herunder om kommerciel anvendelse af adgangen til systemet. Overskud kan udbetales som udbytte til parterne i samarbejdet.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Flemming Hansen

Versioner

  1. 2005-06-24 · til 2006-12-13