Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om Elsparefonden og lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger\n(Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2005/584@2005-06-24/da
Indhold
(Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1 og 5, ændres »kommuner« til: »kommuner, regioner«.
2. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal følge arbejdet i energispareudvalgene med henblik på at sikre sammenhæng med det lokale Agenda 21-arbejde. Kommunerne og regionerne skal efter anmodning optages som medlemmer af energispareudvalg.«
3. I § 8, stk. 2, ændres »kommuner« til: »kommuner og regioner«.
4. § 14, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 13 gælder for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne.
Stk. 2. Transport- og energiministeren kan efter forhandling med finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse.«
§ 2
I lov nr. 1209 af 27. december 1996 om Elsparefonden foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, udgår »amtskommuner samt«.
§ 3
I lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, som ændret ved § 24 i lov nr. 450 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, ændres »amtskommune« til: »region«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Flemming Hansen