Gelex

Lov om ændring af lov om Ørestaden m.v.\n(Opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S)

GældendeVersion 2006-04-19
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2006/310@2006-04-19/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., som ændret senest ved § 5 i lov nr. 386 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 15 og før overskriften »Andre bestemmelser« indsættes:

§ 15 a. Østamagerbaneselskabet I/S opløses med virkning fra den 1. januar 2007. Østamagerbaneselskabets aktiver og passiver, rettigheder og pligter overtages med virkning fra den 1. januar 2007 af Ørestadsselskabet I/S. Københavns Amtskommunes rettigheder og pligter over for Østamagerbaneselskabet I/S overtages ligeledes med virkning fra den 1. januar 2007 af Ørestadsselskabet I/S forud for overførslen af Københavns Amtskommunes øvrige aktiver og passiver samt rettigheder og pligter til andre myndigheder end Ørestadsselskabet I/S efter lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 2. Tinglysning og registrering af Ørestadsselskabet I/S’ rettigheder og pligter kan ske på grundlag af denne lov.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 19. april 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Flemming Hansen

Versioner

  1. 2006-04-19