Gelex

Lov om børnemiljø i dagtilbud

OphævetVersion 2006-06-07fra 2006-06-07 til 2007-06-06
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2006/485@2006-06-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde
    1. § 1.
    2. § 2.
  3. Kapitel 2 Børnemiljøvurderinger
    1. § 3.
    2. § 4.
  4. Kapitel 3 Ikrafttræden
    1. § 5.
  5. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Stk. 1. Formålet med denne lov er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring.

§ 2.

Stk. 1. Loven omfatter alle kommunale og selvejende daginstitutioner, kommunal dagpleje, puljeordninger og privatinstitutioner, jf. §§ 9-11 a i lov om social service.

Kapitel 2 Børnemiljøvurderinger

§ 3.

Stk. 1. Dagtilbuddets ledelse er ansvarlig for, at der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle børnemiljøproblemer samt en handlingsplan.

Stk. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, inddrages børnenes oplevelse af det.

Stk. 3. Børnemiljøvurderingen skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 4. Børnemiljøvurderingen skal revideres minimum hvert tredje år, og hvis der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.

Stk. 5. Børnemiljøvurderingen skal drøftes med forældrebestyrelsen.

§ 4.

Stk. 1. Dagtilbud kan søge vejledning og rådgivning vedrørende spørgsmål om børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Kapitel 3 Ikrafttræden

§ 5.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2. For den kommunale dagpleje træder kravet om udarbejdelse af børnemiljøvurderinger i kraft den 1. januar 2007.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Lars Barfoed

Versioner

  1. 2006-06-07 · til 2007-06-06