Gelex

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget\n(Bortfald af eftervederlag ved lange private orlovsperioder)

OphævetVersion 2006-06-07fra 2006-06-07 til 2006-12-18
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2006/501@2006-06-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Bortfald af eftervederlag ved lange private orlovsperioder)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 294 af 27. april 2005, § 78 i lov nr. 537 af 24. juni 2005, § 46 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 og § 12 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 109, stk. 12, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Retten til eftervederlag bortfalder, hvis orlovsperioden overstiger halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst 12 måneder. I særlige tilfælde kan Folketingets formand efter forhandling med næstformændene træffe beslutning om at bevilge et medlem, hvis ret til eftervederlag bortfalder efter 2. pkt., eftervederlag i indtil 24 måneder. Stk. 3 og 4 finder anvendelse på eftervederlag, der ydes i medfør af 3. pkt. «

2. I § 109, stk. 14, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis orloven er begæret og bevilget af andre grunde end de i stk. 7-11 nævnte, bortfalder retten til eftervederlag, hvis det midlertidige medlems orlovsperiode overstiger halvdelen af den pågældendes medlemsperiode.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for orlovsperioder, der afholdes efter næste folketingsvalg.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Lars Løkke Rasmussen

Versioner

  1. 2006-06-07 · til 2006-12-18