Lov om anlæg af motorvej mellem Ølholm og Vejle og udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej (rute 18)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2006/522@2006-06-07/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. Transport- og energiministeren bemyndiges til 1) at anlægge en hovedlandevej mellem hovedlandevej 338, Ølholm-Give (rute 18), ved Ølholm og hovedlandevej 60, Østjyske Motorvej (E45), ved Vejle som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet, 2) at udbygge hovedlandevej 338, Ølholm-Give, til motorvej på strækningen mellem Vejlevej ved Riis og den i nr. 1 nævnte hovedlandevejs begyndelsespunkt ved Ølholm og 3) at nedlægge den nuværende hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, som hovedlandevej mellem Ølholm og Vejle.
§ 2.
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Flemming Hansen