Lov om ændring af kildeskatteloven\n(Præcisering af sidste rettidige indbetalingsdato med hensyn til indbetaling af foreløbig skat)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2007/105@2007-02-07/da
Indhold
(Præcisering af sidste rettidige indbetalingsdato med hensyn til indbetaling af foreløbig skat)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 3 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 3, indsættes efter »hverdag«: », jf. dog § 59, stk. 2«.
2. I § 59 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Fristen i stk. 1, 4. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk. 3.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1 har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 7. februar 2007 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Kristian Jensen