Gelex

Lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne \n(Styrket læse-, skrive- og regneindsats)

OphævetVersion 2007-06-06fra 2007-06-06 til 2011-05-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2007/557@2007-06-06/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Styrket læse-, skrive- og regneindsats)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret ved § 5 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, § 1 i lov nr. 1153 af 7. december 2005 og § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af aldersbetingelsen i stk. 1.«

2. § 4, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Undervisningen opdeles i trin.«

3. § 4, stk. 5, nr. 1, affattes således:

»1) undervisningen, herunder om adgangen til denne, om opdeling i trin og om uddannelses- og erhvervsvejledning,«.

4. § 7, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) sprogcentre,«.

5. § 7, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Forinden voksenuddannelsescenteret indgår driftsoverenskomster, indhentes en udtalelse fra uddannelsesudvalget nedsat i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og regionsrådet høres.«

6. § 23, stk. 1, affattes således:

»Undervisningsministeren yder tilskud til konsulentvirksomhed inden for lovens område. Undervisningsministeren kan yde tilskud til efter- og videreuddannelse af ledere, lærere og andre ansatte, der varetager ledelses- og undervisningsopgaver i henhold til denne lov. Ministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og konferencer.«

7. § 23, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Undervisningsministeren kan iværksætte forsøg og yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder inden for forberedende voksenundervisning, herunder landsdækkende erfaringsopsamling og -formidling.«

8. § 26, stk. 3 , ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2007.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Bertel Haarder

Versioner

  1. 2007-06-06 · til 2011-05-02