Lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje\n(Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2008/320@2008-04-30/da
Indhold
Lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje (Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ l
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 172 af 19. marts 2001 og senest ved § 96 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:
1. Efter § 108 indsættes: Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler § 109. Transportministeren fastsætter regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende veje, der er omfattet af denne lov. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter. Stk. 2. Transportministeren kan i forbindelse med udstedelse af regler efter stk. 1 fastsætte, at reglerne skal finde anvendelse på private veje.
§ 2
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 583 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1. Efter § 66 indsættes før overskriften »Straffebestemmelser m.v.«: Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler § 66 a. Transportministeren fastsætter regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende veje, der er omfattet af denne lov. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl