Gelex

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond\n(Dækning af indeståender på frit valg-ordninger og digitalisering af opkrævningsprocedure)

OphævetVersion 2009-12-28fra 2009-12-28 til 2011-06-24
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2009/1509@2009-12-28/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
    3. § 3

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Dækning af indeståender på frit valg-ordninger og digitalisering af opkrævningsprocedure)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 7. september 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., er dog ikke omfattet af den grænse, der gælder for fondens udbetalinger efter 1. pkt.

2. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Lønmodtagernes Garantifond fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævning af garantimidler fra arbejdsgiveren eller dennes bo, herunder om anvendelse af en obligatorisk selvbetjeningsløsning.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010 og har virkning for tilfælde, hvor fristdagen eller det tidspunkt, der efter fondens bestemmelse træder i stedet for fristdagen, ligger efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2009-12-28 · til 2011-06-24