Gelex

Lov om anlæg af anden etape af Slagelse Omfartsvej

OphævetVersion 2010-12-21fra 2010-12-21 til 2025-12-16
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2010/1534@2010-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Bilag 1

Lov om anlæg af anden etape af Slagelse Omfartsvej

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1.

Stk. 1. Transportministeren bemyndiges til 1) at anlægge en hovedlandevej fra Skælskørvej til Slagelse Landevej som anden etape af Slagelse Omfartsvej og 2) at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 126 (rute 22), Næstved-Slagelse, mellem Vestmotorvejen og tilslutningen af anden etape af Slagelse Omfartsvej ved Slagelse Landevej.

Stk. 2. Strækninger, der skal henholdsvis anlægges og nedklassificeres, fremgår af lovens bilag 1.

§ 2.

Stk. 1. Transportministeren kan i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af det i loven nævnte projekt, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Stk. 2. Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 3.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 1

Bilag 1 Linjeføring for Slagelse Omfartsvej, 2. etape.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2010-12-21 · til 2025-12-16