Lov om ændring af lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet\n(Nedlæggelse af Momsfondet)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2010/1548@2010-12-21/da
Indhold
Lov om ændring af lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet (Nedlæggelse af Momsfondet)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 497 af 7. juni 2006 om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel udgår »samt om Momsfondet«.
2. § 5 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 92 af 25. januar 2007 om Det Kommunale Momsfond forbliver i kraft, indtil den ophæves.
§ 3
Stk. 1. Midlerne i Det Kommunale Momsfond skal i perioden frem til den 31. december 2012 anvendes til finansiering af uddannelses- og forskningsvirksomhed af betydning for regionerne og kommunerne samt i øvrigt til finansiering af opgaver af fælles interesse for kommuner og regioner, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Det Kommunale Momsfonds egenkapital overføres til statskassen. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler for fondets bestyrelse og virksomhed. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om fondets adgang til at påtage sig hæftelse for forpligtelser i medfør af løn- og øvrige ansættelsesvilkår for personale, der ansættes til løsning af opgaver inden for fondets virksomhedsområde.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl