Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord\n(Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2010/1555@2010-12-21/da
Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 622 af 11. juni 2010, foretages følgende ændring:
1. I § 15 ændres »Transport- og energiministeren« til: »Klima- og energiministeren« og »§§ 11-14« til: »§§ 4 og 11-14«.
§ 2
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændret ved § 13 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 46 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:
1. Efter § 8 indsættes: § 8 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om myndigheders pligt til digital registrering af oplysninger af betydning for ejendomshandler og om videregivelse og offentliggørelse af sådanne oplysninger.
§ 3
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret senest ved lov nr. 1387 og 1388 begge af 14. december 2010, foretages følgende ændring:
1. I § 83 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om myndigheders pligt til digital registrering af oplysninger af betydning for ejendomshandler og om videregivelse og offentliggørelse af sådanne oplysninger.
§ 4
I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1151 af 17. december 2003 og § 16 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændring:
1. I § 61 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om myndigheders pligt til digital registrering af oplysninger af betydning for ejendomshandler og om videregivelse og offentliggørelse af sådanne oplysninger.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl