Lov om ændring af lov om Blødererstatningsfonden\n(Videreførelse af Blødererstatningsfonden)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2010/403@2010-04-21/da
Indhold
Lov om ændring af lov om Blødererstatningsfonden (Videreførelse af Blødererstatningsfonden)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 440 af 14. juni 1995 om Blødererstatningsfonden, som ændret ved § 29 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 37 i lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »sundhedsministeren« til: »indenrigs- og sundhedsministeren« og »Sundhedsministeren« til: »Indenrigs- og sundhedsministeren«.
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »regler«: », jf. dog stk. 2«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter behov tilføre fonden yderligere midler. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
5. I § 4, stk. 7, ændres »1,5 pct. af fondens oprindelige« til: »150.000 kr. af fondens«.
6. § 13, stk. 1, affattes således: Fonden ophører med sin virksomhed, når der ikke længere er støtteberettigede efter § 4. Fondens bestyrelse giver indenrigs- og sundhedsministeren meddelelse herom.
7. I § 13, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2, stk. 3«.
8. § 14, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Der skal i alle tilfælde ses bort fra ydelser efter denne lov og afkastet heraf i forbindelse med tildeling af ydelser efter pensionslovgivningen, lov om aktiv socialpolitik og sociallovgivningen i øvrigt.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2010.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl