Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register\n(Frist for sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2010/405@2010-04-21/da
Indhold
Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for sletning af oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det Centrale Dna-profil-register, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 369 af 24. maj 2005 og senest ved § 1 i lov nr. 479 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: 2) der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår,
Stk. 1. Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
2. I § 3, stk. 3, ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.
3. I § 7 indsættes som 2. pkt.: Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i registeret.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl