Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane\n(Nedlæggelse af Banedanmarks bestyrelse m.v.)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/2010/726@2010-06-25/da
Indhold
Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane (Nedlæggelse af Banedanmarks bestyrelse m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
Lov nr. 1222 af 27. december 2003 om Banedanmark ophæves.
§ 2
I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 969 af 8. oktober 2009, foretages følgende ændring:
1. Efter § 11 indsættes i kapitel 5: § 11 a. Banedanmark kan forsyne jernbanevirksomhederne med kørestrøm efter nærmere regler, der fastsættes af transportministeren. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Banedanmarks elforsyningsaktiviteter.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 543 af 24. juni 2004 om Banedanmarks elforsyningsvirksomhed forbliver i kraft, indtil den ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om jernbane.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl